EMIL
Spænd hjelmen! eller tag den helt af? når EMIL lukker dig ind i et univers af afbrændthed,indebrændthed og affundethed. Det går stærkt når alle idioterne skal have af vide at de er nogle skiderikker, og det bliver ømt når EMIL finder ud af at det nok er ham der er skiderikken. EMIL pakker punkenergi og rendestenspoesi ind i popmusik, og kalder det for aflads-pop, som du både kan slå hjernen fra og danse til, men også samle følelserne op og forholde dig til. Tag med til terapisession hos EMIL, hvor det er bumsen og ikke socialrådgiveren der sætter dagsordenen.